Sagen vedrørte en dæmningskonstruktion, der blev opført på havet mhp. at indvinde land. Konstruktionen blev under udførelse beskadiget i forbindelse med dårligt vejr i marts 2013. Skaderne var opgjort til ca. 200 millioner kroner. Bygherre havde tegnet en entrepriseforsikring med en DE5 / LEG3 klausul.
I udbudsmaterialet fremgik der bl.a. oplysninger om den bølgehøjde, som konstruktionen skulle kunne holde til i den midlertidige situation under opførelse.
Entreprenøren havde efter tildeling af kontrakten udarbejdet en designrapport, der indeholdt beskrivelse af udførelsesfaserne, samt hvordan konstruktionen skulle afstives i disse midlertidige faser.
Entreprenøren havde anlagt en voldgiftssag mod forsikringsselskabet og bygherre med påstand om erstatning for udbedring af skade på konstruktionen.
Årsagen til skaden
Syn og skøn vedrørte bl.a. vejrforholdene på skadestidspunktet, jordbundsforhold samt entreprenørens beregninger af konstruktionens styrke i den midlertidige situation under opførelse.
Skønsmændene fandt at vejrforholdene på skadetidspunktet ikke var usædvanlige for årstiden, samt at de målte bølgehøjder ikke oversteg de bølgehøjder, der var forudsat i udbudsmaterialet. Skønsmændene fandt endvidere, at konstruktionen var underdimensioneret, og at den ikke kunne holde til den i udbudsmaterialet anførte bølgehøjde. Endelig fandt skønsmændene, at konstruktionen var udført med for stive samlinger, der selv ved mindre bølger ville blive svækket/gå i brud. Skønsmændene vurderede, at underdimensionering samt de for stive samlinger var årsag til den indtrådte skade.
Skønsmændene fandt endvidere, at entreprenøren havde misforstået udbudsmaterialets oplysninger om bølgehøjder samt bølgelaster. Således skulle de oplyste bølgehøjder ganges med en faktor for at finde den maksimale bølgehøjde, ligesom den af entreprenøren beregnede bølgelast skulle ganges med en faktor (en partialkoefficient). Entreprenøren foretog sine beregninger på baggrund af disse fejlagtige forståelser af bølgehøjde og bølgelast.
På trods af entreprenørens fejlagtige forståelse af udbudsmaterialet, fremgik det direkte af designrapporten, at konstruktionen under udførelse (i to særligt kritiske faser) ikke kunne holde til de bølger, som entreprenøren havde forudsat ville optræde.
Voldgiftsrettens bemærkninger
Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren havde læst udbudsmaterialet forkert, og at den fejlagtige beregningsmetode ikke skyldtes uklarheder, men alene forhold der kunne tilregnes entreprenøren. Endvidere fandt voldgiftsretten, at det var entreprenørens fejlberegninger og valg af udførelsesmetode, der var årsag til skaderne.
I forhold til entrepriseforsikringen var det en betingelse for at komme i dækning, at skaden kunne betragtes som uforudset. Voldgiftsretten fandt ikke at denne betingelse var opfyldt. Voldgiftsretten lagde i den forbindelse vægt på, at vejret på skadestidspunktet ikke var usædvanligt for årstiden, og på at entreprenørens egne resultater i designrapporten viste, at end ikke entreprenørens egen forståelse af kravene i udbudsmaterialet kunne føre til, at konstruktionen kunne holde. Voldgiftsretten har videre lagt vægt på, at entreprenøren til trods herfor ikke tog skridt til at indføre foranstaltninger til afværgelse af en mulig skade.
Entreprenøren havde således ikke godtgjort, at der var tale om en begivenhed, der var omfattet af entrepriseforsikringens skadedefinition.
Sønder Ljørrings bemærkninger
Det bemærkes, at praksis om, hvorvidt en skade kan betragtes som uforudset, er sparsomt, og denne kendelse er således et værdifuldt bidrag til retspraksis. Kendelsen understreger, at kravet i entrepriseforsikringens skadedefinition (som går igen i mange entrepriseforsikringsbetingelser) om at skaden skal være uforudset har et reelt indhold.
Sagen blev forhandlet over 10 dage i Voldgiftsnævnet Byggeri & Anlæg og entrepriseforsikringsselskabet var repræsenteret ved advokat Jakob Sønder Larsen og advokat Sofie Dalsgaard Rasmussen.
